Er hule træer farlige?

I eventyret om Fyrtøjet er det hunde med flere grader af virkeligt store øjne, der bebor det hule træ.

I virkelighedens verden er det en helt anden form for biodiversitet, der knytter sig til livet i de hule træer.

Ugler, flagermus, biller, gnavere – mos, svampe, bakterier og mikroorganismer – og så videre, og så videre.

Ifølge Naturstyrelsen knytter der sig f.eks. omkring 1.000 forskellige arter til et gammelt egetræ.

Arter, der lever på, af og ved træet.

For et træ med hulheder er både redeplads, vinterhi, forrådskammer og meget andet for de forskellige arter.

1.000 forskellige arter … Det er et helt vanvittigt antal!

Så selvom det måske kan lyde tosset for nogen, så vil vi (og naturen) rigtigt gerne bevare disse gamle, krogede, hule træer – både i naturen og i byen.

Vi skal lade de hule træer stå!

De skal ikke fældes, fordi de ser hærgede ud, og vi skal ikke, som man tidligere har gjort, fylde hulhederne op med beton eller dække beskæringssår til med blyplader – det fanger fugten i træet og accelererer forrådnelsen.

Vi skal lade dem stå!

Hos TræEnighed elsker vi de gamle, hule træer, og vi arbejder aktivt for at bevare dem.

Det gør vi bl.a. ved at rådgive om, hvordan de påvirkes, når jorden omkring dem komprimeres, eller de bliver beskåret forkert.

Nogle ser gamle og hule træer som en risiko. Det er de ikke, hvis de er blevet vurderet af en faglig specialist, der har sagt god for dem. Og er der en risiko, kan den sænkes markant ved forskellige tiltag, der ikke inkluderer at fælde træet.

For at sikre, at vi også får hule træer i fremtiden, rådgiver vi om veteranisering af træer, så unge eller voksne træer kan blive gamle før tid og bidrage til biodiversiteten.

Og når de så ikke kan mere – går ud, knækker, vælter – hvad end deres skæbne bliver, så skal vi lade dem stå og ligge, så også det døde ved kan bidrage til biodiversiteten.

Indtil da: Pas på de hule træer – vi har brug for dem.