Kirkegårdsplaner

Kirkegårdsplaner

Kirkegårdsplaner

Kistegravsteder erstattes langsomt, men sikkert, med urnegravsteder, hvilket frigiver en masse plads. Samtidig er der kommet et øget fokus på biodiversitet, bæredygtighed og mulighederne i vild med vilje.

Uanset årsagen så er der mange steder et behov for at få revideret kirkegårdsplanen.

Hos TræEnighed arbejder vi meget med kirkegårde i forandring. Vores kirkegårdskonsulent, landskabsarkitekt Fanny Møller, er specialist i at rådgive, designe og skabe kirkegårdsplaner.

Når vi hos TræEnighed påbegynder arbejdet med en kirkegårdsplan, starter vi med at lave en behovsanalyse af kirkegården, så antallet af grave ikke overstiger behovet. Derefter foretager vi en grundig landskabsanalyse. Først derefter påbegyndes arbejdet med at skabe den nye eller tilpassede kirkegårdsplan.

Kirken, kirkegårdsdiget og de gamle træer er svære at flytte på, men med en tilpasning af kirkegårdsplanen, der kan kirkegården blive tilpasset ændringerne, så det kommer både brugerne og biodiversiteten til gode.

En revidering af en kirkegårdsplan mødes ofte med nysgerrighed fra naboer og lokalsamfundet. Derfor hjælper vi også gerne med kommunikationen, stiller op til møder og hjælper med at besvare spørgsmål.

Vores kirkegårdsplaner

Alle kirkegårdsplaner fra TræEnighed indeholder:

  • Grundig landskabsanalyse af kirkegården
  • Grundig landskabsanalyse af det omkringliggende landskab i forhold til ind- og udsyn, fredninger, vind m.m.
  • En behovsanalyse, der både dækker gravsteder og brugen af kirkegården
  • En diskussion af menighedsrådets ønsker for kirkegården sat i forhold til økonomien i projektet
  • En prioritering af indsatser, baseret på nødvendighed, mulighed og økonomi
  • Diverse kort og tegninger

Hvis det ønskes så kan kirkegårdsplanen også indeholde:

  • Træplejeplan
  • Træplantningsplan
  • Risikoanalyse på enkelte træer
  • Projektering af f.eks. stisystemer, buske, hække og blomsterbede
  • Renovering af f.eks. pigstensbelægning
  • Planlægning ved udvidelse af p-plads

Har I spørgsmål, vil I høre mere, eller vil I have et uforpligtende tilbud, så kontakt os på tlf. 81 81 75 81 eller send en mail til vores kirkegårdskonsulent, landskabsarkitekt Fanny Møller på Fanny@3enighed.dk.

Landskabs­analyse

– Grundlaget for de gode beslutninger

TræEnighed hjælper med en omfattende landskabsanalyse, for intet projekt er en ø, men skal spille sammen med det omkringliggende landskab- om det er en mark, landsby eller en boligblok. Ved at kende landskabets værdier og indhold, kan kunden træffe de rigtige valg for området.

Vores mål er at give kunderne en omfattende forståelse af det eksisterende landskab og identificere muligheder for at forbedre og bevare træer, natur og biodiversitet i området.

Her kan TræEnighed kan hjælpe dig med en landskabsanalyse:

Vi gennemfører en grundig faglig gennemgang af træbestanden i det pågældende område. Dette omfatter vurdering af træernes sundhedstilstand, alder, artsdiversitet og potentielle risici. Ved at analysere træbestanden kan vi identificere svage eller risikofyldte træer, der kræver særlig opmærksomhed. Vi kan se på muligheder for nye plantninger og hvilke tiltag der kan tages for at forbedre den eksisterende træbestand.

Vi undersøger og vurderer den biologiske mangfoldighed i landskabet, herunder både flora og fauna. Dette kan omfatte identifikation af sjældne eller truede arter, samt vurdering af levesteder og økologiske sammenhænge i området. Ved at forstå biodiversiteten kan vi identificere muligheder for at styrke og bevare den lokale natur.

Vi analyserer forskellige landskabsfaktorer. Dette kan omfatte jordkvalitet, vanddræning, lysforhold og klimatiske forhold. Ved at vurdere disse faktorer kan vi identificere potentielle udfordringer eller forbedringsmuligheder for beplantning i området. Denne analyse bruges også ved nybyggeri og skovrejsning for at skabe optimale forhold.

Vi gennemfører en risikovurdering af træerne og landskabet for at identificere potentielle farer eller sikkerhedsmæssige betænkeligheder. Dette kan omfatte vurdering af træernes stabilitet, nærhed til bygninger eller infrastruktur, samt potentielle risici for ekstreme vejrforhold. Ved at identificere risici, kan vi udvikle en handlingsplan for at minimere potentielle farer.

Vi udarbejder en rapport på baggrund af resultaterne af landskabsanalysen. Rapporten indeholder bla. anbefalinger og handlingsplan. Disse kan omfatte forslag til træpleje, bevarelse af biodiversitet, forbedring af landskabsforhold og implementering af bæredygtige praksisser. Vores mål er at give kunderne praktiske og målrettede løsninger, der passer til deres behov og målsætninger.

Skræddersyet rådgivning til dig

Vores eksperter hjælper dig med en skræddersyet landskabsanalyse. Vi har en bred vifte af kompetencer og mange års erfaring. Hos os er du garanteret høj faglighed, der underbygges af videnskabelig evidens. Kontakt os allerede i dag, og få et uforpligtende tilbud på en landskabsanalyse. Kontakt os på telefon 81 81 75 81, eller send en mail til Fanny@3enighed.dk

landskabsanalyse

Hvordan finder vi en løsning til jer?

I er meget velkomne til at kontakte os, så vi kan tage en uforpligtende snak om jeres opgaver og udfordringer.

Herefter kan vi evt. aftale et møde på stedet for opgaven.

Når vi er på stedet, kan vi vurdere opgavens størrelse, hvilke løsninger den kræver og udfærdige et uforpligtende tilbud til jer.

TræEnighed dækker hele Danmark – også Bornholm.

Udfyld kontaktformularen