Beskæringskursus

– Historisk indsigt og viden om moderne træpleje i praksis

Vil du lære hvordan træer beskæres med både faglig korrekt præcision og forståelse for deres historiske betydning? TræEnigheds beskæringskursus tilbyder en unik kombination
af teori og praksis, der klæder dig på til at arbejde professionelt og bæredygtigt med træer.

Hvad kan du forvente?

Historien bag træbeskæring

Vi tager dig med på en fascinerende rejse gennem beskæringens udvikling:

  • Hvordan beskæring blev brugt til at skabe foder til dyr.
  • Træer som statussymbol i historiske haver og alléer skabt for skygge og æstetik.
  • Træ-kirurgernes metoder i 1960’erne, hvor udhulede træer blev fyldt med beton, og beskæringssår blev overmalet.
  • Alex Shigos revolutionerende forskning i 1980’erne med CODIT-teorien (Compartmentalization of Decay in Trees) og introduktionen af JAS- beskæring.
  • Fokus på biologiske værdier og den nyeste forskning fra SLU (Sveriges Landbrugsuniversitet), som former dagens praksis.

Formålet med beskæring

Få en grundig forståelse af beskæringens formål og de mange faktorer, der spiller ind:

  • Hvad er formålet med beskæringen?
  • Hvor meget bør du beskære, og hvornår er det bedst at gøre det?
  • Beskæringsintervaller og korrekt håndtering af udgåede grene.

Fagligt korrekte metoder

Du lærer at udføre korrekte beskæringssnit, der tager hensyn til træets naturlige biologi og vækst. Samtidig gennemgår vi metoder og praksis, der ikke må anvendes, så du undgår fejl, der kan skade træet.

Planlægning og opfølgning

Kurset guider dig i hele processen fra identificering af behov og valg af tiltag til krav til udførelsen og opfølgning på arbejdet.

Hvem er kurset for?

Kurset henvender sig til alle med interesse for træpleje – fra parkforvaltere og grønne driftsfolk til arborister og anlægsgartnere. Der er maksimalt plads til 12 kursister på kurset, for at udbyttet skal være så stort som muligt, for alle.

Praktisk information

  • Fyn, med mulighed for offentlig transport (Lokalitet bliver opgivet senest 2 måneder før)
  • 4. februar 2026 kl. 8 - 16
  • 3000,- plus moms per deltager. Prisen dækker forplejning på dagen.
  • Tilmelding til info@3enighed.dk
    Tilmeldingen er gældende når betalingen er modtaget.

Hvordan finder vi en løsning til jer?

I er meget velkomne til at kontakte os, så vi kan tage en uforpligtende snak om jeres opgaver og udfordringer.

Herefter kan vi evt. aftale et møde på stedet for opgaven.

Når vi er på stedet, kan vi vurdere opgavens størrelse, hvilke løsninger den kræver og udfærdige et uforpligtende tilbud til jer.

TræEnighed dækker hele Danmark – også Bornholm.

Udfyld kontaktformularen