Åstrup Kirkegård
Den nye helhedsplan for Åstrup Kirke opdeler kirkegården i mindre ”haver”, hver med sin egen karakter og funktion.
Omkring et store egetræ etableres et lapidarium og en have med ekstensiv drift. Her er der plads til både leg og eftertanke, og det er muligt at blive jordfæstet i skyggen af trækroner og blandt høje græsser.
I den ”traditionelle have” præges udtrykket af rette hække, perlegrus og sommerblomster – det, der ofte betegnes som den klassiske danske kirkegårdsstil. Efter ønske fra menighedsrådet plantes frugttræer omkring kirken. De står i kortklippet græs, og i dette område er der plads til urnegrave, samtidig med at kirken får luft omkring sig og fremstår lys og hvidkalket.
”Alléhaven” refererer til de mange alléer, som tidligere fandtes i landskabet, men som er forsvundet i løbet af de seneste 50 år. Haven rummer både stramme linjer og partier med højt græs.
Mod både nord og vest etableres busketter, der dæmper vinden og gør det muligt at opholde sig længere på kirkegården, selv i blæsevejr.
Der er arbejdet bevidst med sigtelinjer, variation og referencer til det oprindelige kulturlandskab. Samtidig opdeles kirkegården i klart definerede rum med hver deres særpræg. Planen giver mulighed for, at omlægningen kan ske trinvis i takt med økonomien og efterhånden som gravsteder afvikles.