Kursus i beskyttelse af træer under byggeri

– Bevar stedets stemning

Byggeri og anlægsarbejde kan være en stor udfordring for vores træer. Med den rette viden kan du øge chancerne for, at træerne både overlever og trives efterfølgende.

TræEnigheds kursus i træbeskyttelse under byggeri giver dig en dybdegående forståelse af, hvordan man beskytter træer mod skader i byggeprocessen – baseret på den nyeste europæiske standard.

Hvorfor er træbeskyttelse vigtig?

Under nedrivning, byggeri og anlægsarbejde er træer ofte udsatte for:

  • Komprimering af jorden, som skader rødderne og forhindrer træets vækst.
  • Mekaniske skader på stamme, grene og rodnet.
  • Ændringer i vand- og næringsforhold, der kan påvirke træets sundhed.

Disse skader kan være fatale for træerne, men med korrekt beskyttelse og planlægning kan de imødegås.

Hvad lærer du på kurset?

Kurset dækker alle aspekter af træbeskyttelse under byggeri:

  • Hvorfor beskyttelse af træer er vigtige og en god forretning.
  • Planlægning og risikovurdering: Identificer træer, der skal beskyttes, hvad enkelte arter kan tolerere af belastning og forstå de udfordringer, byggearbejdet kan skabe.
  • Beskyttelsesmetoder: Lær om krav til afspærring og teknikker til at undgå skader. Som følge af jordkomprimering og negative effekte af grundvandssænkning.
  • Implementering af den nye europæiske standard: Få indblik i kravene til træbeskyttelse og hvordan du sikrer compliance og best practice.
  • Tilsyn og opfølgning: Hvordan du overvåger træernes tilstand før, under og efter byggeprocessen.

Eksperter som undervisere

Undervisningen tager udgangspunkt i den Europæiske Standard (European Tree Protection Standard) og varetages af landskabsarkitekt MDL Fanny Møller og rådgivende arborist Moses Løvstad.

Hvem er kurset for?

Kurset er designet til alle, der arbejder med træer i forbindelse med gravearbejde og byggeri, herunder entreprenører, landskabsarkitekter, kommunale medarbejdere og bygherrer. Der er maksimalt plads til 15 kursister på kurset, for at udbyttet skal være så stort som muligt, for alle.

Praktisk information

  • Støvlet Katrines Hus, Slagelsevej 63, 4180 Sorø
    Der er mulighed for afhentning på Sorø Station
  • Onsdag den 21. Januar 2026 kl. 9-16 (Morgenkaffe fra 8.30)
  • 3000,- plus moms per deltager. Prisen dækker forplejning på dagen.
  • Tilmelding til info@3enighed.dk
    Tilmeldingen er gældende når betalingen er modtaget.

Bevar sunde træer gennem hele byggeforløbet. Deltag i TræEnigheds kursus og få viden og værktøjer til at beskytte vores grønne værdier under anlæg og byggeri

Hvordan finder vi en løsning til jer?

I er meget velkomne til at kontakte os, så vi kan tage en uforpligtende snak om jeres opgaver og udfordringer.

Herefter kan vi evt. aftale et møde på stedet for opgaven.

Når vi er på stedet, kan vi vurdere opgavens størrelse, hvilke løsninger den kræver og udfærdige et uforpligtende tilbud til jer.

TræEnighed dækker hele Danmark – også Bornholm.

Udfyld kontaktformularen