Hvad er en arborist?
En arborist er en specialist i træpleje. Det er vigtigt at forstå, at arborist ikke er en beskyttet titel. Alle kan kalde sig for arborister. Man skelner i mellem udførende arborister, som laver praktisk beskæring og træfældning og rådgivende arborister, som arbejder med træer på mere generelt niveau. For at kunne levere uafhængig råd og vejledning, arbejder vi udelukkende som rådgivende arborister.
Hos Træenighed er vi uddannede arborister, og som det eneste firma i Danmark er vi både ETW-certificerede* i træpleje, TRAQ-certificerede** i vurdering og håndtering af risikotræer og VETcert-certificerede*** i beskyttelse og pleje af veterantræer.
Vi kommer med den påkrævede indsigt i træernes biologi, og vi kan hjælpe jer med vores viden om plantning, korrekte beskæringsteknikker, vurdering af risikotræer, vitalisering af rødder, pleje af ældre træer, kronestabilisering, sygdomme og skadevoldere.
Og den viden står ikke stille For hos Træenighed vil vi gerne skille os ud på vores faglighed Så vi bygger hele tiden på vores viden ved at deltage i workshops, seminarer og konferencer. Vi dyrker erfaringsudveksling med vores store fagnetværk, og gør, hvad vi kan for hele tiden at være up to date med viden – og helst også et skridt foran de andre.
Vi er arborister, fordi vi har et ønske om at pleje træer, så de klarer sig så godt som muligt, så længe som muligt. Vi hjælper, når I vælger at tage hånd om træernes udfordringer. Vi hjælper træerne med at bestå. Og når du vælger en uddannet arborist, så hjælper du træerne til det bedst tænkelige faglige udgangspunkt for hjælp.
*ETW – European TreeWorker fra European Arboriculture Council.
**TRAQ – Tree Risk Assessment Qualification fra International Society of Arboriculture.
***VETcert – Veteran Tree Specialist – Practicing level fra European Arboriculture Council.