Inspektion for Egeprocessions­spinderen – Forebyggelse og Bekæmpelse

Hvad er egeprocessionsspinderen, og hvorfor er den et problem?

Egeprocessionsspinderen (Thaumetopoea processionea) herefter benævnt EPS er en natsværmerart, der har spredt sig fra Centraleuropa op til Danmark i de senere år. Larverne lever på egetræer, hvor de kan forårsage alvorlige skader på træernes løv og skabe sundhedsrisici for mennesker og dyr.

Det største problem med arten er larvernes mikroskopiske giftige hår, der kan føre til alvorlige allergiske reaktioner. Disse mikroskopiske hår kan spredes med vinden og forblive aktive i flere år og udgøre en risiko, selv efter larverne har forladt deres reder.

TræEnigheds dygtige fagspecialister kan hjælpe med at identificere og registrere fund af EPS. Dette er første skridt i forhold til at begrænse spredning og mindske risikoen. Herudover kan TræEnighed hjælpe med at skabe langsigtede løsninger med robuste byrum og landskaber, der i fremtiden kan modstå EPS larvens indtog i vores meget værdsatte egetræer.

For at inspicere egetræer for EPS larver er det vigtigt at vælge det rette tidspunkt. Larverne klækkes om foråret og udvikler først deres giftige hår i løbet af forsommeren. Den bedste periode for inspektion er fra starten af juni til begyndelsen af august, inden de flyver fra reden.

Larverne udvikles i 6 forskellige stadier, hvor kun de 3 sidste er giftige. Hver larve har ca. 60.000 hår på sig. Det er ikke de lange synlige hår som er problemet, men tynde fine hår, som nærmest ikke er synlige med det menneskelige øje.

Egeprocessionsspinderens udbredelse i Danmark

Oprindeligt var EPS udbredt i Sydeuropa og Centraleuropa, men stigende temperaturer og ændringer i klimaet har muliggjort dens spredning nordpå. I Danmark blev arten første gang observeret i 2019 på Sydsjælland og Lolland-Falster og Bornholm. Siden da er den blevet registreret flere steder, herunder i Odense i 2024, hvor der blev fundet over 800 reder i området omkring Rosengårdscenteret

Vi ved fra Storbritannien at arten spredes naturligt med helt op til 7-8 km. om året i udbredelse. Spredningen sker primært gennem naturlig migration af natsværmerne, samt transport af inficerede træer fra planteskoler, over større afstande. Det er derfor sandsynligt at arten kan være til stede i hele Danmark. Myndigheder og forskere overvåger nøje udviklingen for at begrænse arten og minimere sundhedsrisiciene.

Hvornår og hvordan inspicerer man egetræer for Egeprocessionsspinder ?

Tidspunktet for inspektion er afgørende for at identificere EPS i tide og forhindre yderligere spredning.

• Ægklækning: Finder sted om foråret (marts-april), hvor larverne begynder at spise træets blade. Larverne ses i den karakteristiske procession helt fra udklækning.
• Udviklingsstadier: Larverne gennemgår seks udviklingsstadier, hvor kun de sidste tre (maj-juli) er giftige.
• Forpupning: I juni-juli forpupper larverne sig i deres reder og forvandler sig til natsværmere.
• Voksne natsværmere: Klækkes i sensommeren og parrer sig, hvorefter hunnerne lægger æg, som klækkes næste forår. Hunnerne bevæger sig ikke langt væk, mens hannerne er lidt mere eventyrlystne, med længere rækkevidde. Den voksne natsværmer lever kun få (3-4) dage.
• De mikroskopiske hår forbliver giftige i naturen, indtil de er nedbrudt. Det kan tage op til 7 år.

Den bedste periode for inspektion er juni og juli, hvor larverne er mest synlige på træstammer og grene, eller efter larverne har forpuppet sig,

Tegn på Egeprocessionsspinder

For at identificere angreb på egetræer bør man lede efter følgende tegn:

• Silkespind og reder – Tætte, hvide eller grå reder af silke findes ofte på stammer og grene. Rederne varierer i størrelse fra en to-krone til en fodbold.
• Processioner af larver – Larverne bevæger sig i karakteristiske lange rækker på træets overflade eller på jorden, hvilket har givet arten sit navn. Ligeledes danner larverne lange silkespor op ad stammen eller hen ad jorden efter deres færden efter føde. Mens de helt nyklækkede individer, kun få mm store, sidder i procession helt ude på de yderste grenspidser og afventer at bladene springer ud af deres knopper, klar til deres første måltid.
• Bladskader – Kraftig afløvning på egetræer kan være et tegn på larvernes tilstedeværelse, da de lever af træets blade. Dette kan være i form af kronesymptomer i toppen af træet eller længere nede ved jorden.

Forvekslingsmuligheder:

EPS kan forveksles med andre arter, hvis larver også har lange hår og lever i kolonier. For at minimere risikoen for forveksling er det vigtigt at være opmærksom på følgende kendetegn:

• Værtsplante: EPS larver kan ernære sig andre løvfældende arter men kun i mangel på egetræer og de kan ikke leve på andre træer end egetræer.
• Redernes placering: Rederne findes ofte på stammer og sidegrene, sjældent i træets krone.
• Redernes udseende: De er kompakte spind uden inddragelse af blade.
• Adfærd: Larverne bevæger sig i karakteristiske processioner.

Ved at fokusere på disse kendetegn kan man reducere risikoen for forveksling med andre arter.
Der er flere arter, der kan give forvekslingsmuligheder med EPS, både i form af deres udseende og adfærd. Her er nogle af de mest almindelige arter:

• Fyrreprocessionsspinderen (Thaumetopoea pityocampa): Denne art ligner EPS larven meget, især i larvestadiet. Den lever dog på fyrretræer i stedet for egetræer og har den samme procesionelle adfærd. Larverne har også de giftige hår, som kan forårsage allergiske reaktioner.
• Lille spindemøl (Yponomeuta spp.): Disse larver danner store, silkespindslignende reder i buske og træer, især på tjørn og slåen. Selvom de danner kolonier, er de ikke giftige, og de danner ikke de karakteristiske processioner som EPS larven.
• Månepletspinderen (Acronicta rumicis): Larverne af denne art kan ligne EPS, da de har lange hår, men de danner ikke processioner, og de er ikke giftige.
• Egens målerlarver (Operophtera spp): Disse larver lever også på egetræer og kan forårsage bladskader, men de har ikke de giftige hår og danner ikke processioner som EPS larven.
• Spindere fra familien Lasiocampidae: Flere arter af disse spindere danner kolonier og silkespind på træer. De fleste har ikke de giftige hår eller processionel adfærd som EPS, men de kan give et lignende visuelt indtryk.

For at skelne EPS fra disse arter er det vigtigt at fokusere på værtsplanten (egetræ), larvernes adfærd (de karakteristiske processioner) og udseendet af rederne (kompakte reder på stammer og grene uden inddragelse af blade). Derfor giver inspektion fra juni- tidlig august mest mening, selv om man kan være heldig at identificere arten tidligere.

Helbredsrisici for mennesker og dyr

Egeprocessionsspinder-larvens mikroskopiske hår indeholder et giftigt protein kaldet thaumetopoein, som kan forårsage en række helbredsproblemer for mennesker og dyr.

• Hudkontakt – Kan føre til kraftig kløe, udslæt og eksem-lignende irritation.
• Øjenkontakt – Kan forårsage rødme, irritation og i værste fald betændelse i øjnene.
• Indånding – Giftige hår kan spredes i luften og forårsage hoste, åndenød, astmalignende symptomer og i sjældne tilfælde alvorlige allergiske reaktioner som anafylaktisk chok.

Dyr, især hunde og heste, er også i fare, da de ofte kommer i kontakt med larverne eller deres reder i naturen. Hunde kan opleve hævelser i mund og svælg, hvis de får EPS larver i munden, hvilket kan være livstruende.

Sikkerhed ved inspektion

Da de giftige hår kan blive luftbårne og forårsage helbredsproblemer, er det vigtigt at tage følgende forholdsregler under inspektionen:

✔ Brug langærmet tøj og handsker for at minimere hudkontakt.
✔ Anvend maske (FFP2/FFP3) og beskyttelsesbriller for at undgå indånding og øjenirritation.
✔ Overvej engangsovertrækstøj, som kan kasseres efter brug for at forhindre spredning af hårene.
✔ Vask tøj grundigt, min 60 grader efter inspektion, da hårene kan hænge fast i stoffet.

Systematisk registrering og bekæmpelse

En effektiv strategi mod EPS kræver systematisk registrering af forekomster. Ved en fysisk og digital kortlægning af angreb kan man bedre planlægge bekæmpelse.

• Inspektionen bør starte ved roden og nederste del af stammen.
• Herefter inspiceres de højere grene ved hjælp af en lommelygte, kikkert eller lift, hvis træet er højt.

Hvis der opdages tegn på EPS, bør fundet hurtigst muligt rapporteres til lokale myndigheder, som kan tage stilling til bekæmpelsestiltag.

Vigtigt: Rederne bør aldrig fjernes på egen hånd, da de giftige hår kan spredes i luften og forblive aktive i årevis. Kun certificerede arborister med specialudstyr bør stå for fjernelsen.

Hvordan bekæmpes Egeprocessionsspinderen?

Flere metoder kan bruges til bekæmpelse afhængigt af udbredelsen:

Manuel fjernelse – Specialuddannede arborister kan fjerne reder ved hjælp af støvsugere med filtre, som opfanger de giftige hår. Manuel fjernelse bør primært foretages i tæt befolkede områder i byerne. Ved at fjerne rederne, fjernes også levegrundlaget for naturlige fjender som f.eks. parasit fluer der overvintrer i EPS reder.
Biologisk bekæmpelse – Naturlige fjender som mejser, gøge og flagermus kan hjælpe med at reducere bestanden. Træer med underbeplantning rammes mere sjældent, da de rummer arter som naturligt spiser larverne. Langsigtet kan byerne og det åbne land forbedre biodiversiteten og dermed fødegrundlaget hele året for de naturlige fjender for at bekæmpe EPS.

Kemisk bekæmpelse – I ekstreme tilfælde kan pesticider bruges, men dette kræver myndighedsgodkendelse. Dette vil dog også gå ud over EPS naturlige fjender, og en lang række andre dyr.

Afhængig af den strategi der anvendes til bekæmpelse ,spiller timingen i forhold til EPS´s livscyklus en stor rolle. Manuel fjernelse bør først foretages i forbindelse med larvens puppestadie, for at sikre at alle larver er hjemme i reden. Kemisk bekæmpelse bør kun foregå lige inden eller kort efter løvets udspring i skudspidserne. Dog kan kemisk bekæmpelse skade andet liv i træet. Dette gælder i særdeleshed gamle hule veterantræer, hvor dette skal undgås.

Konklusion – Hvordan kan vi begrænse spredningen?

Tidlig identifikation, korrekt inspektion og professionel bekæmpelse er afgørende for at minimere EPS udbredelse i Danmark. Ved at følge sikkerhedsforanstaltninger og rapportere fund til myndighederne, kan vi reducere de sundhedsmæssige risici og beskytte vores naturområder mod denne art.