Forvaltning af Egeprocessionsspinderen – med fokus på sameksistens og biodiversitet

Hvad er egeprocessionsspinderen?

Egeprocessionsspinderen (Thaumetopoea processionea), herefter betegnet EPS, er en natsværmer, hvis larver lever naturligt på egetræer. Arten har over tid udvidet sin udbredelse nordpå og forekommer nu også i Danmark. EPS er en del af det naturlige økosystem og indgår i fødekæder, hvor den understøtter flere arter af fugle, flagermus, insekter og parasitoider, som f.eks. snyltehveps og parasitfluer.

I enkelte situationer kan larvernes mikroskopiske brandhår give hud- og luftvejsirritation hos mennesker og dyr. Derfor handler moderne forvaltning om risikominimering fremfor generel bekæmpelse, og om at skabe gode forhold for artens naturlige fjender, så bestanden kan regulere sig selv.

Et skift i tilgang

Tidligere var fokus primært på bekæmpelse. I dag viser erfaringer fra bl.a. Holland, at en langsigtet løsning opnås ved:

• styrkelse af biodiversiteten,
• øget levestedskvalitet for naturlige fjender,
• registrering og overvågning,
• lokal risikohåndtering i områder med mange mennesker.

EPS betragtes i et moderne perspektiv ikke som et generelt “skadedyr”, men som en art, vi kan leve med.

TræEnighed kan bistå med risikovurdering, registrering af forekomster og rådgivning om biodiversitetsfremmende tiltag i bynaturen.

Hvornår er larverne synlige?

Larverne klækker om foråret. De karakteristiske brandhår udvikles først fra omkring maj. Observationer udføres bedst fra juni til begyndelsen af august.

Larverne gennemgår seks stadier; kun de tre sidste kan give helbredsgener. De mikroskopiske hår er ikke de synlige, lange børster, men fine hår, som let kan blive luftbårne.

Udbredelse i Danmark

EPS er oprindeligt hjemmehørende i Centraleuropa. Klimaændringer har gjort levevilkårene gunstigere længere nordpå. De første danske fund blev gjort i 2019. Udbredelsen forventes at fortsætte naturligt, og det er derfor relevant at arbejde forebyggende, fremfor at reagere først, når arten er etableret.

Tegn på EPS

Hold øje med:

• Silkespind og reder på stammer og sidegrene.
• Procesioner af larver, som bevæger sig i rækker.
• Afløvning på egetræer, primært i toppen.

EPS kan forveksles med andre arter. Vær opmærksom på værtsplanten: EPS lever på eg og kun i nødstilfælde på andre løvfældende arter.

Sameksistens og sundhedsrisici

Brandhårene kan give kløe, irritation, øjenproblemer og luftvejsgener hos følsomme personer. Risikoen er størst omkring stærkt besøgte by- og parkområder. De fleste mennesker i almindelig afstand fra træerne oplever dog ingen symptomer.

Risikohåndtering kan ske ved:

• midlertidig afspærring omkring reder,
• skiltning,
• information til borgere.

Sikkerhed ved inspektion

Ved inspektion tæt på reder anbefales:

• handsker og langærmet tøj,
• passende personlige værnemidler som; maske og briller ved stor tæthed af larver eller gamle reder,
• vask af tøj efterfølgende.

Det er sjældent nødvendigt for borgere at være helt tæt på reder.

Registrering fremfor bekæmpelse

Registrering giver overblik over udbredelse og gør det muligt at prioritere indsatser dér, hvor mennesker færdes mest – fremfor generel fjernelse.

TræEnighed kan kortlægge forekomster fysisk og digitalt og rådgive om biodiversitetsvenlige tiltag, der styrker naturligt tilpassede økosystemer.

Naturlige fjender – nøglen til en langsigtet løsning

EPS er fødegrundlag for en række arter, bl.a.:

• mejser og musvitter
• rovbiller (fx Calosoma sycophanta)
• flagermus (fx Nyctalus noctula)
• parasitoide hvepse (fx Anastatus bifasciatus)
• parasitfluer, som overvintrer i gamle reder

Byrum og landskaber bør derfor rumme:

• blomstrende træer og buske,
• dødt ved,
• insektvenlige strukturer,
• underbeplantning med naturligt plantevalg.

Erfaring fra Holland viser, at mere biodiversitet = færre problemer.

Hvorfor undgår man total bekæmpelse?

Total fjernelse kan:
❌ svække naturlige fjender
❌ reducere biodiversitet
❌ gøre problemet større på lang sigt

Manuel fjernelse kan være relevant kun, hvor mennesker potentielt udsættes for brandhår – fx legepladser, skolegårde og stier.

Kemisk bekæmpelse frarådes kraftigt:

• den rammer mange arter,
• den skader veterantræers hulheder,
• den forringer økosystemers robusthed.

Anbefalet strategi

✅ Registrér forekomster
✅ Kommunikér lokalt, hvor der kan være risiko
✅ Frem biodiversitet
✅ Undgå unødvendig indsats i naturområder
✅ Prioritér indsats i tæt-frekventerede byområder

Konklusion – at forvalte med naturen

EPS er kommet for at blive. En moderne tilgang bygger på:

• sameksistens fremfor udryddelse,
• naturlig regulering via biodiversitet,
• risikokommunikation i bynære områder,
• beskyttelse af veterantræer, som huser fødekæder.

Med klog forvaltning kan vi minimere sundhedsrisikoen, bevare egetræernes trivsel og samtidig styrke naturen i og omkring byerne.

Links til udenlandsk erfaring, forskning og forvaltning:

https://oakprocessionary.life/oak-processionary-caterpillar/control/

https://processierups.nu/wp-content/uploads/2022/08/Leidraad-eikenprocessierups-Versie-05-08-22.pdf